Mit natursted 3 Jesper

 

Mit natursted 3

Mit natursted biotop 3

Siden mit første besøg i skoven er der sket store forandringer i mit udvalgte natursted. Skovbunden, som i april var dækket af visne blade og kun få grønne spirer, er nu i juni dækket af vegetation (se billede 1).

Billede 1

Brændenælder og andre planter har bredt sig kraftigt, og området fremstår nu som en levende og tæt biotop.

Jeg valgte at undersøge, hvilke dyr der lever i og omkring de træstubbe og grene der ligger på jorden (se billeder 2 ).

Billede 2

 

På disse steder fandt jeg blandt andet bænkebidere, skolopender og forskellige biller. Den døde træstub (billede 3). 

Billede 3

De fugtige, mosdækkede grene  var særligt rige på smådyr. Jeg brugte metoden med at vende blade og stykker bark og notere, hvad jeg fandt, som foreslået i opgaven.

Ved hjælp af en lille plastikbeholder indsamlede jeg et dyr, jeg så sidde på min sko. Det viste sig at være en grøn tæge (billeder 4).

Billede 4

 

 

Jeg kunne observere den nøje men var svær at tage gode billeder af, da den kunne flyve og bevægede sig hurtigt. Jeg bemærkede, hvordan tægen bevægede sig og reagerede på lys og bevægelse. Dette skabte undren: hvad spiser en tæge, og hvad er dens funktion i økosystemet?
Det viser sig, at det er en planteæder, som lever af at suge saft fra planter, for eksempel brombær, urter og træer. Den bruger en slags snabel til at prikke hul i planten og suge saften ud.

Noget jeg også opdagede er at den grønne tæge kan lugte ret kraftigt, hvis den føler sig truet. Det er dens måde at beskytte sig på, og den plastikbeholder jeg havde brugt lugtede rigtig meget bagefter. Det giver mening i forhold til naturens system, hvor alle har nogle strategier for at overleve.

At finde og undersøge tægen fik mig op ad forundringsstigen, fra bare at kigge og undre mig til at finde ud af mere om dyret og dets funktion i naturen. Det er en god påmindelse om, hvor meget man kan lære bare ved at være nysgerrig og følge med i det små. Jeg tegnede nogle af de dyr, jeg fandt, for at øve mig i at lægge mærke til detaljer som benenes antal, farver og kropstyper (se billede 5). 

 Billede 5

 

 

Det var med til at styrke min opmærksomhed på forskelle og ligheder mellem arter, som en konkret øvelse i taksonomi og forundring.

Jeg lagde mærke til under gennem læsning af materiale om de forskellige arter, at skolopenderen adskiller sig tydeligt fra bænkebideren (se billede 6).

Billede 6 

Hvor bænkebideren lever af dødt plantemateriale og hjælper med at nedbryde blade og grene, er skolopenderen et rovdyr. Den jager og spiser smådyr som larver og insekter i skovbunden. På den måde spiller den en vigtig rolle i at regulere bestanden af smådyr og holder balancen i økosystemet. Det er fascinerende, hvordan to så små dyr kan have så forskellige roller i naturens kredsløb. Den ene nedbryder, den anden jager.

Jeg har også lagt mærke til, hvordan dødt organisk materiale som blade og grene langsomt bliver nedbrudt af svampe og små organismer (se billede 7).

Billede 7

Nedbrydningsprocessen er hvor næringsstoffer genbruges og føres tilbage til jorden. Det understøtter, at hver eneste organisme har en funktion, også dem vi næsten ikke ser. Ved at følge forundringsstigen er jeg gået fra bare at være opmærksom på stemning og sanser til at undersøge konkrete organismer og processer.