Opslag

Viser opslag med etiketten Mit natursted 2 - Line og Jesper

Oplevelses- og læringsrum i naturen og på institutionen

Udgangspunktet er et botilbud for voksne med udviklingshæmning. Institutionen rummer 8 beboere i alderen 25–55 år, med varierende kognitive og fysiske funktionsnedsættelser. Personalet arbejder tværfagligt med fokus på livskvalitet, deltagelse og pædagogisk udvikling. Vi har udviklet et naturbaseret forløb med fokus på langsommelighed og sanselige oplevelser i naturen. Baggrunden er, at mange borgere på botilbuddet har brug for forudsigelighed, tydelig struktur og mulighed for at lære i deres individuelle tempo, der passer til deres behov. Naturen tilbyder et roligt, sanseligt læringsrum, hvor borgerne kan være aktive og deltagende på egne vilkår. Langsommelighedspædagogik og naturbaseret læring (Clark, 2023; Ejbye-Ernst, 2015) skaber gode rammer for at understøtte nærvær, trivsel og udvikling for målgruppen, da de ofte har brug for at mærke, erfare og repeterer for at forstå og lære nyt. Vi har tilrettelagt et 1 mdr. forløb med 2 ugentlige aktivister i naturen. Hver aktivitet varer 1–...