Jord-til-bord forløb

Indlægget udspringer fra en case, hvor der på institutionen er blevet besluttet at man skal arbejde med et jord-til-bord forløb. Her bliver der etableret en slags køkkenhave.

Den målgruppe vi har valgt at arbejde med at voksne handicappede på et botilbud. 

Vil vil i forløbet vise, hvordan vidensformer og naturvidenskabelig kompetencer (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015) kan understøttes gennem dyrkning og til sidst forberedelsen af maden der er opstået i deres køkkenhave. 

Indlæg

Vi vil opleve størst deltagelsesmuligheder igennem dette projekt og det vil vi opnår ved at opfylde de ønsker og behov borgerne, hver især har igennem dette projekt. 

I casen bliver der beskrevet at Otto og Mia har hver deres ønske til hvad de gerne vil så, dog er der ønsker som er langt fra virkeligheden. Vores pædagogiske opgave er nu at understøtte de voksne med at dyrke de interresser de har, men samtidig give dem viden om planter og dyrkning og måske vigtigst at vidensdele hvad der kan gro op af jorden og ikke kan. 

Otte vil gerne have æble plantet i køkkenhaven. Her opstår en snak om hvor lang tid et æbletræ tager om at plante. Vi som pædagoger skal være med til at give Otto en analog viden, da vi ud fra vores erfaringer om naturen ved at et æbletræ tager mange år om at vokse sig stort. Otto vil opleve at andre arter af planter vil være hurtig færdig og klar til at blevet høstet før hans æbler overhoved vil forme sig i træet. Men ønsket er ikke urealistisk, da man kan plante et æbletræ. 

Det kunne være en oplagt ide at snakke med Otto om en salat man kan lave, hvor man kan putte købe æbler i, samt hvilke andre grønsager Otto kunne tænke sig at komme i salaten. Her vil vi bringe dialogisk viden med i spil, da Otto kan forblive deltagende og fortolke på hvad han synes mere skal i en salat. At føre sådanne samtaler om, hvad der ellers kunne være en i en salat er med til at danne indtryk og skaber ny viden om at andre planter kan gro hurtigere end et æbletræ. Det kan være ham gerne vil have jordbær og salathoved, ærter eller andet, som er kortere tid end et æbletræ og dermed giver ham en interesse for dyrkning og planter i naturen. 

Når Mia gerne vil så frikadeller kan man snakke med hende om, hvilke ingredienser der er i en frikadelle eller hvilke man kan komme i den fra køkkenhaven (af urter). På den måde kan hendes interesse måske opstår, men der skal tænkes anerledes og man skal give hende en forståelse af at der ingen frikadeller kommer op af jorden, men med de ting der kommer op af jorden kan man putte i indholdet af frikadellerne. Her opstår der også analog viden, da det sanselig også har stor betydning for hvad Mia vil have og godt kan lige. Man kunne på den måde eksperimentere med forskellige ting hun ønsker at komme i sin frikadelle og er med et selv at danne erfaringer og iagttagelser om, hvad der er godt og måske knap så godt. 

Hele processen skal være en proces, hvor borgerne er deltagende. De skal være med til at så frøene i de omfang de ønsker at være med til, måske det skal være med handsker på mens andre er nysgerrig på at får jord under neglene. Der kan være en kreativ del, hvor man skal lave navneskiltet til, hvad man planter, som også er vigtigt. Næsten hver dag skal der kigges til planterne og de skal vandes som borgerne enten vil skiftes til eller også vi de gå meget op i det også vande deres plante hver dag. Her kommer den kropslig viden i spil, da borgerne nu bliver aktive i deres læreprocesser og på den må lærer bedre og er nysgerrige på, hvad der sker fra dag til dag. Når der er begyndende spir kan interessen bliver støre når man nu ser planterne vokse sig store og blive til spiselig mad.

Gennem hele forløbet med køkkenhaven understøtter vi samtidig flere naturvidenskabelige kompetencer, som Ejbye-Ernst & Stokholm (2015) beskriver i kapitel 6. Disse kompetencer bliver ikke undervist i traditionel forstand, men udvikles gennem deltagelse, dialog og sanselige erfaringer i praksis.

Undersøgelseskompetencen bliver aktiveret, når borgerne følger med i planternes vækst og er med til at stille spørgsmål som: "Hvorfor vokser den her hurtigere end den anden?" eller "Hvad sker der, hvis vi glemmer at vande?" Det skaber en naturlig nysgerrighed, hvor de undersøger og oplever naturens processer tæt på – dag for dag. I casen styrkes undersøgelseskompetencen fx når Otto ønsker at plante et æble og derfra bliver taget en snak om, hvordan processen er fra kerne til træ til frugt.

Kommunikationskompetencen understøttes, når borgerne taler om deres oplevelser med hinanden og med personalet. De formidler, hvad de har gjort, hvad de gerne vil gøre, og hvordan deres plante ser ud. Det kan fx være at fortælle, hvilken farve deres plante har fået, eller hvordan jorden føles. På den måde bliver sproget omkring naturen en del af deres hverdag. I casen er borgerne deltagende og der er løbende dialog, fx med Mia, der fortæller om sit ønske om at så frikadeller. Dialogen fortsætter, idet der arbejdes videre med en forståelse af de elementer, der indgår i eller kan indgå i frikadeller.

Observation: at iagttage og undre sig
Gennem sanserne, se, høre, røre får borgeren mulighed for at opleve og beskrive naturens fænomener, fx regn, sne, insekter eller planter. I casen styrkes kompetencerne til observation, idet den daglige opfølgning på planternes udvikling vil styrke sanserne, når planterne udvikler sig.

Opstille hypoteser: at stille spørgsmål og lave små forudsigelser
f.eks. Hvad sker der, når man vander en plante? Hvordan føles en sten, når den ligger i solen?

Klassificere: at sammenligne og kategorisere
f.eks. at sortere blade efter farve og form.

At bruge udstyr og redskaber: borgerne introduceres til brugen af enkle naturfaglige redskaber som fx lup, net, skovle eller spande. Dette understøtter aktiv deltagelse i undersøgende aktiviteter og oplevelsen af mestring og deltagelse. Når borgerne opmuntres til at deltage i processen med at passe planterne frem mod høst, vil der helt naturligt blive brug for de naturfaglige redskaber.

Når borgerne deltager i hele processen fra såning til høst og madlavning –bliver naturvidenskabelige kompetencer ikke noget abstrakt, men noget de erfarer med kroppen, sanserne og fællesskabet. Det styrker deres viden, selvstændighed og oplevelse af at kunne bidrage. I dette forløb handler det derfor ikke kun om planter og mad, men om at understøtte borgernes aktive deltagelse og give dem mulighed for at forstå og være en del af naturen gennem sansning, dialog og fælles handling.