Planter i pædagogisk praksis del 4

 

Urte scones

 

Mit pædagogiske greb til bæredygtig dannelse

En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare jeg har et pædagogisk mål om at bidrage til udvikling af bæredygtige tankegange og handlemønstre gennem konkrete, sanselige og overskuelige aktiviteter i min hverdag som fagperson.
Jeg ønsker ikke at skabe klimaangst eller afmagt, men derimod at udvikle en praksis, hvor bæredygtighed opleves som meningsfuld og mulig. En måde, jeg arbejder med dette på, er gennem aktiviteten "urte-scones", en læringsproces hvor jeg inddrager naturens egne ressourcer i en konkret og refleksiv ramme.



Jeg skaber adgang til naturen gennem sankning

Jeg planlægger aktiviteten i mit nærmiljø, med fokus på de vilde planter og urter, der er tilgængelige i den aktuelle årstid. Det er vigtigt for mig, at aktiviteten er tilrettelagt, så den kan udføres med respekt for naturen og med sans for, hvor og hvordan jeg høster. Jeg udvælger spiselige planter som løgkarse, skvalderkål og mælkebøtte og arbejder bevidst med at gøre naturen til et læringsrum.

Hvis aktiviteten skulle tilpasses en pædagogisk kontekst med deltagere, ville jeg udarbejde visuelle støtter og tydeligt formidle, hvad vi skal kigge efter og hvorfor. Jeg ville understøtte refleksioner over, hvordan man genkender planterne, hvor de vokser, og hvad det fortæller os, samt hvor meget man bør tage og hvorfor det er vigtigt.

 
Gennem denne tilgang arbejder jeg med at koble sanselighed og viden til konkrete handlinger. Jeg reflekterer undervejs over naturens kredsløb, respekt for ressourcer og årstidernes betydning. Det er en måde for mig at forankre bæredygtighed som en praksis – ikke kun som en værdi.



Jeg bruger madlavning som læringsrum

Når urterne er sanket, går jeg i gang med at bage scones. Jeg tilrettelægger hele processen med opmærksomhed på sanselige dimensioner, hvordan dejen føles, hvordan urterne dufter, og hvordan teksturen ændrer sig i ovnen. Jeg tænker over hvordan aktiviteter som denne kan anvendes pædagogisk, både som erfaring, men også som formidling af vigtige budskaber om ansvar og forbrug.
pointen med at bruge skvalderkål er jo også, at den vokser vildt, den kræver ikke kultivering og gødning. Samtidig har kålen gode ernæringsmæssige egenskaber.

 


For mig handler bæredygtighed ikke nødvendigvis om store forandringer, men om bevidste valg i det små. Jeg bruger det, naturen har givet mig netop nu, og jeg tager kun det, jeg har brug for. Det gør det muligt at handle uden at overforbruge, i respekt for både nutidens og fremtidens behov.



Jeg arbejder didaktisk med bæredygtighed og handlekompetence

Min pædagogiske tilgang er refleksiv og handlingsorienteret. Jeg interesserer mig ikke kun for, hvilke færdigheder der læres, men også for hvordan jeg som fagperson kan skabe aktiviteter, der forbinder teori, praksis og værdier.

Jeg tilrettelægger mine aktiviteter med henblik på at fremme refleksion over egne valg og forbrug, at forstå menneskets rolle i økologiske sammenhænge og at afprøve handlinger, der er bæredygtige og realistiske i praksis.

Gennem arbejdet med urte-scones udvikler jeg løbende min egen bæredygtige handlekompetence, som er evnen til at forstå, vurdere og handle i overensstemmelse med både viden og værdier. Det er for mig en pædagogisk øvelse i at gøre bæredygtighed til en vane og ikke en byrde.

 





En hverdagspraksis med bæredygtig betydning

Urte-scones er for mig ikke bare en madaktivitet. Det er et bevidst valgt pædagogisk greb, hvor jeg træner mig selv i at tænke og handle bæredygtigt. Gennem denne form for praksisnær aktivitet integrerer jeg bæredygtighed i min hverdag, og jeg får mulighed for at arbejde med det ikke som et abstrakt ideal, men som en konkret og sanselig del af min faglighed.

 

Jeg har brugt opskriften fra http://snilde.dk/  det er en fantastisk side med masser af info og gode opskrifter om mad fra naturen.