Mit natursted 2 Jesper

Dato 17. Maj


Mit natursted i skovbunden har siden starten på besøgene gennemgået tydelige forandringer, som vidner om foråret er godt i gang. Da jeg var her første gang var skovbunden dækket af et tykt lag visne blade fra sidste år. Kun enkelte grønne skud tittede frem, og man skulle tæt på for at opdage tegn på liv. Luften var kølig og jorden fugtig.

 
Allerede efter få dage begyndte lyset at ændre sig. De unge træers kroner, som tidligere lod sollyset strømme uhindret ned på skovbunden, begyndte at danne et grønt filter. Bladene er begyndt at folde sig ud , og det giver et mere dæmpet lys. Skovens stemning ændrede sig fra åben og lys til mere lukket og hyggelig.

 
Omkring den 10. maj begyndte jeg at se små insekter i bevægelse. Der var bænkebidere i den rådnende træstub se billede 1 og enkelte snegle som sad på nogen varme sten der låg på jorden se billede 2 og 3 . Jeg så også små fluer og myg sværme i massevis i solstrålerne, og fuglene virkede mere aktive deres kvidren mere livlig. Der var også 2 store biller der havde travlt med at kravle rundt ved træstubben se billede 4.

Billede 1                                                                                                              Billede 2

                

 Billede 3                                                                                                                   Billede 4

Planterne i skovbunden voksede også tydeligt. Små skud, som jeg først knap nok lagde mærke til, havde siden første besøg vokset sig til veludviklede brændenælder se billede 5

Billede 5

Træstubben, som jeg bruger som observationspunkt, ændrer også udtryk. Hvor den før så tør og grå ud, er den nu delvist dækket af fugtig mos og mørke pletter se billede 6 . Jeg har også set tegn på, at noget har gravet et hul i jorden ind under den.

Billede 6

  

Denne periode har vist mig, hvordan forandringerne i naturen ikke sker brat, men som en række små skridt, som man kun lægger mærke til, hvis man tager sig tid til at se dem. Det har givet mig en oplevelse af nærvær og respekt for naturens egen rytme og en fornemmelse af, at jeg får lov at være vidne til en langsom men vedholdende proces, hvor alt spirer og vokser med en ro, der står i kontrast til hverdagslivets tempo.